Af Nidal Seide, Integro, Aabenraa.
Forleden blev vi her hos Integro ringet op af Aabenraa Sygehus, som har en af vores syriske kursister i praktik. De inviterede os til en samtale, fordi de syntes, vi skulle møde Hana i hendes nye omgivelser på sygehuset. Hana er i køkkenet, hvor hun laver mad til patienterne. Hun er 34 år, går med tørklæde, taler kun lidt dansk, men er enormt smilende og imødekommende. Der er masser af glimt i øjet, og man fornemmer tydeligt et boblende godt og skælmsk humør under tørklædet.
Selvfølgelig takkede vi ja til invitationen. Min kollega Marian, som er kontaktperson, og jeg (der skulle fungere som tolk) drog afsted – spændte på at høre, hvordan det gik med Hana i hendes praktik.
Vi gik fra mødet med kæmpe smil på læberne og følelsen af en enorm tilfredshed. Hana har tilpasset sig arbejdsreglerne i sygehuskøkkenet på en fantastisk måde. Jo, selvfølgelig har hun “trådt i spinaten” nogle gange, men hun har også lært af det hver gang. Hana har fuld forståelse for, hvorfor det er vigtigt at overholde hygiejnereglerne i sygehuskøkkenet. Hun har lært at undvære cigaretter i arbejdstiden, og hun har lært at gå med kortærmede skjorte af hensyn til hygiejnen i køkkenet.
Kortærmet skjorte føles som bikini
Det var en vanskelig sag at få Hana til at gå med kortærmet skjorte. For hende som har brugt tørklæde hele sit liv, svarer det at vise sin underarm til at gå i bikini på arbejde. Men Hana har på alle måder haft lyst til tilpasse sig reglerne og rutinerne, som hører til jobbet. På mødet udtrykte hun det selv således:
Det er svært at få en opskrift på arbejdskultur, det er jo forskelligt fra det ene til det andet sted. Derfor er det godt, at der findes regler, så alle skal handle ens, og alle bliver behandlet ens. Så behøver man ikke være i tvivl. Jeg er glad for reglerne. De gør hverdagen nemmere. Selvfølgelig laver jeg fejl indimellem, men det er jo bare med til, at jeg lærer det. Så finder man ud af det og justerer, indtil det lykkes.
Hana fortalte desuden, at arbejdsreglerne ikke kræver at hun skal opgive sin identitet eller tro. Det er hun glad for, men hun forstår også, at der er nogle specielle forhold på sygehuset, der kræver, at hun tilpasser sig. For eksempel det med at skulle have kortærmet skjorte i køkkenet.
En solstrålehistorie fra det virkelige liv
Hana er et strålende eksempel på, hvordan man som flygtning ved at være åben, imødekommende og omstillingsparat optimerer sin egen integrationsproces. Det kræver naturligvis også, at man har en forstående, tålmodig og rummelig arbejdsplads. Og her er Aabenraa Sygehus helt fantastisk, en rollemodel for virksomheder, der ansætter flygtninge i praktik og job. Personalet har på alle måder forstået at motivere Hana til at yde sit bedste – og lære så meget som muligt på så kort tid som muligt.
Hana er glad for sin praktikplads, og hendes praktikværter er glade for hende. Det kunne vi tydeligt mærke på mødet. Stemningen var varm og god, og der blev grinet meget. Ikke mindst over de små fejltrin, som er uundgåelige – og uundværlige – i et godt praktikforløb. Som da Hana en dag havde glemt sin mobiltelefon i lommen, og da hun på et tidspunkt var kommet til at gå udenfor i sygehuskøkkenets sko.
Jo, det var en dejlig og livsbekræftende oplevelse på Aabenraa Sygehus. En af den slags oplevelser, der understreger, hvor vigtigt det er, at vores flygtninge kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet – ud i det virkelige liv. Og at der er nogle virksomheder derude, der som Aabenraa Sygehus åbner armene og tager imod. Med glæde, åbenhed og forståelse. Men også med en professionel holdning, hvor der er en klar forventning om, at kursisterne efterlever reglerne, kravene og arbejdskulturen.